Image

Så er det endnu engang tid til en update herfra, der er gået 3 ugers tid siden sidste indlæg og der sker stadigvæk mange spændende ting, jeg vil i det her blog indlæg, som overskriften indikere skrive lidt om indtryk og refklektioner dertil, og så ville jeg fortælle lidt om hvordan projektet med “Fundacion Para La Reconcilacion” (FPR) er gået.. + Avengers filmen er ude!!!!! Wuhuu!

Projekt arbejdet er nu færdigt, efter 6 ugers arbejde, det har været en meget lærerig tid. Vi var primært 2 i projekt gruppen, hvilket er en del mindre end de andre grupper, men vi valgte at se det som en fordel, beslutnings processerne blev det kortere og vi lavede en mulighed for at involvere andre Kaospiloter og en masser Colombianere. I kan se et overblik over arbejdet her, det er dog kun overskrifterne..Image

Vi deltog begge i en tilgivelses Workshop udviklet af FPR hvor vi til trods for sprog barrierer fik et bedre indtryk af deres forståelse af ordet, det er meget interessant at tage et ord, som på mange måder tilhører religion og så arbejde med ud fra en tilgang der heder at det er noget der tilhører alle. Der er bestemt mange ting derfra jeg vil tage med mig hjem, for at se om jeg kan tage det med i mit eget arbejde og projekter.

Image

(Deltagerne fra en Workshop)    (Helene deltog også i en af de kreative workshops)

Image(En Ide: en Chokolade produceret i fattige områder, navnet betyder, tilgiv mig, og er ment som en chokolade der gives sammen med en efterspørgelse efter tilgivelse, Perdoname blev også navnet på hele champagnen)

Måden vi valgte at arbejde på, var at afholde 3 kreative workshops faciliteret af mig og medpiloter, hvor vi havde omkring 15 deltager til hver, efter dem stod vi med 12 ideer, de var udviklet som respons hvor vores arbejds opgave, som var blevet todelt

  1. udvikle en produkt linje, som økonomisk støtte til FPR
  2. Innovation af deres arbejde for at det kan nå flere mennesker og nemt kan gengives

Vi endte med, at sammen med FPR at kreere et Ide katalog med aktion plan til 8 ide’er, og ud over det også at give det netværk af forretningsfolk, designere mm. videre til dem. Vi havde egentlig i vores planer også tænkt at nå en mere håndgribelig eksekvering. Men tid er ikke rigtig det samme i Colombia, og efter 5 uger havde vi pga. diverse udskydelser og forhindringer kun nået de første 3 uger af planen, vi lavede i DK. Men så’n kan det gå, heldigvis har FPR mange ansatte og p.t. ikke mange projekter, så mon ikke de griber nogen af vores ideer. De var ihvertfald meget glade for det vi havde lavet.

Jeg har virkelig nydt at arbejde hernede og føler at jeg er vokset meget i rollen som Kaospilot.


Vi skaber mange nye venskaber hernede, både med Kaospiloter og Colombianere, sidste weekend var på besøg i Indiana (Jones) forældres sommerhus (hun hed Indiana, og hendes far har fanget en Krokodile med hænderne!), med en flok colombianere og en dansker som vi har mødt hernede. Det var en rigtig dejlig oplevelse med Skøn colombiansk mad, gode drinks, salsa dans og dejlig natur.

Image
Vi nyder at have mere tid med Kaospiloterne, og mærker tydeligt at båndende hernede bliver stærkere, både personligt og for mig også professionelt. Vi bor sammen med 3 gutter, hvilket er rigtig hyggeligt, for spillet en masse spil og bare så’n rigtig godt hygget.. En af de andre piloter, Jesper havde besøg af sin kæreste Rie, og vi fik os sammen nogle rigtig gode dage, på bjerg tur og med god med i det rige nord. Og forleden havde vi en vild sjov oplevelse med med hele klassen, hvor vi tog ud og nød en national sport, kaldet TEJO, hvor man kaster med sten efter små lommer med krudt i, og jeg kan siger at det siger BANG når man rammer! MEGA SJOV!

Helene er begyndt at mødes med en pige fra spanien som bor her og har en dansk kæreste, de mødes og bytter sprog.. Det hjælper allerede og er også bare rigtig hyggeligt for Helene med en som ikke har noget med min del af Verden at gøre:)

Helene har også gjort en stor indsats for at sikre sig arbejde når hun kommer hjem, ved at lave en vision plan for ungdoms arbejdet i kirken, som hun har sendt til valgmenigheden i århus, i håb om at kunne udføre det når hun kommer hjem.
Og jeg har også fundet lidt at hygge med hvor jeg lærer lidt spansk, har nemlig fundet mig en flok brætspils entusiaster at spille med, har spillet et enkelts slag civilisation, og efter ferien skal jeg spille HeroScape med dem, sygt Random at de har mit nørdede niche spil.

En ting som vi begge ikke synes er blevet nemmere hernede er den daglige konfrontering af fattige på gaden, specielt fordi der er mange meget gamle og en del som tager deres børn med. Det sætter mange tanker i gang, specielt bliver jeg forundret min egen fordomme overfor de rige her, hvor at i Danmark lever vi som konger, men fordi det er så langt væk er det åbenbart mere OK. Prøver for tiden at komme igang med at skrive tekster til band når jeg kommer hjem, og igår efter turen hjem fra byen fik jeg skrevet det her:

“When I look into to those eyes, all in me falls apart, the heart goes numb, the fist for revolution turns into to palms exposing themselves only as big question-mark. I get reminded of all my lies, that I have created to protect myself by. But it ain’t working like protection, when it’s right in front of me, Suddenly there is nothing left as an apology. Your eyes are the most beautiful thing there is, and nothing seems more truthful to the state of the world, than the eyes of the poor”

Det er en rejse som det er værd at tage at stå ansigt til ansigt med skaden på verden.

Ikke mere alvor, så for at skifte emne og runde dette blog indlæg af vil jeg sige at Ja Vi har set Avengers og ja det var drøm der blev til virkelighed efter mange mange års venten, Og Ja Vi var meget glade!! (se den)

Imorgen tager vi på ferie til caribiske hav i 8 dage, med Sol, hinanden, bøger, frugt, strand, badning og forhåbentlig ikke meget mere.. (vi skal være der på billedet er taget:)



Say something!