Opdagelser på vej

Screen Shot 2014-02-17 at 13.01.07

Introduktion til den næste række blog indlæg

Jeg vil bruge bloggen her, hver mandag, det næste stykke til at fortælle om nogle af de mennesker, som har indvirket på den, jeg er i dag, både i det store og i det små. Der vil også være indslag med overvejelser fra mit arbejde i SNAK og mit liv som helhed.
Vi påvirker hinandens liv, om vi vil det eller ej. Hver eneste handling, vi foretager os, har en effekt, det er noget af det, der gør livet så skønt; at man får lov at se, at man har haft en effekt på andres liv, som har skabt noget godt, det er også noget af det, der gør livet voldsomt. Effekten er ikke altid god. Der er mennesker, som har haft enorm indflydelse på mig, nogle af dem er nære venner, andre fiktive, og nogle har jeg kun mødt én gang, fælles for dem alle er, at jeg er dybt taknemlig for den forandring, som de har vist, enten i igennem ord eller handling.

Vær helten i hverdagen

Screen Shot 2014-02-16 at 19.30.47

De er alle helte for mig, og det har fået mig til at tænke, at det måske slet ikke er så dumt at tænke sit liv som en helt, for når vi nu har så meget effekt på hinanden, så kan vi vel ligeså godt designe et liv, hvor effekten forsøges at gøres bedst mulig. Det er en tanke, som jeg oplever, kan vælte mange mennesker, og kan gøre det hele meget uoverskuelig, og det kan jeg godt forstå. Der er også en balance i at tænke over ting, leve i nuet og ikke overtænke alt. Ikke desto mindre så er det nu bare sådan, vi påvirker hinanden, og jeg vil i hvert fald gerne se, at det mest er gode ting, der sker, fordi jeg er til, om det er som far, ven, leder, ansat, søn, mand eller andet.

Fokusér på de små sejre

Jeg lykkedes langt fra hele vejen rundt og ville ofte ønske, jeg var en bedre bror, leder og andre ting, som jeg sikkert ikke altid opdager.  Og tanken om ting jeg vil forbedre kan også overvælde og lamme mig, det er svært gå i gang med at ændre på sin effekt, fordi man vil opleve, at det er endeløst. Men måske er netop accepten af dets endeløshed nøglen til at gå i gang, vi må kende det store billede, men i vores hverdag bliver nødt til at fokusere på de små sejre, de ting hvor vi også lykkes.
Jeg kan se, hvor meget vi forandrer hinanden, og jeg håber ærlig talt også at disse blog-indlæg må være med til at skabe en forandring i dig, om ikke andet så hvert fald skabe en form for udfordring.

God Læselyst . Frederik Svinth



Say something!