Der er skønhed i kampen

“it’s the beauty in the struggle has me going keeps me shook”

Jeg har igennem tiden været heldig at møde mange af mine musikalske idoler, det er ikke helt så svært i undergrunds-musikbranchen.
Én af dem, jeg har været heldig at bruge tid med, er Dan Smith og talk-music-bandet Listener, et band, som jeg opdagede i efteråret 2010, hvis lyrik hjalp mig med at bearbejde mange ting og fik mit fokus på vigtigheden af stærke relationer skærpet endnu mere.

Jeg har siden foråret 2011 været så heldig at arrangere intet mindre end fire koncerter med Listener, og i modsætning til Aaron Weiss er Dan Smith og resten af bandet meget snaksaglige, og jeg føler efterhånden, at jeg har et dejligt venskab med dem. Jeg har klippet hår på dem, røget pibe med dem, været på Sigfreds kaffebar og fyldt deres store overskæg med cappuccino-skum.

298674_10150345539859439_7083517_n

Jeg fik mig en rigtig god snak med Dan en af de første gange, vi mødtes, hvor vi kom ind på det at miste. Jeg fortalte om mine venner, der druknede, og han fortalte om sin skilsmisse.

Jeg kom ind på en oplevelse med en far til en af de druknede drenge, hvor vi snakkede om, at det kan være svært, når folk ikke lader en være vred, om hvordan man skal have lov til at være vred på situationen, mennesker, gud eller hvem man nu retter sin vrede imod. Vrede er noget, som jeg selv ikke er opdraget til at give særligt plads til, men her forstod jeg godt min vens far. Dan lyttede meget og fortalte så, hvad han kom frem til igennem sin smertelige rejse – en skilsmisse der inkluderede en del svigt – han fik en tatovering, hvor der står ”There is beauty in the struggle”, og det blev faktisk – ud over hans indvirkning igennem lyrik – den helt store indflydelse, han fik på mig. Jeg begyndte efterfølgende at lære at sætte pris på smerten, at være OK med at det gør ondt, fordi det også kan være det, der gør, at man mærke man heler, men også at det er den, der frigør en masse nyt. Det handler ikke om at synes, det, der er sket, er godt, men om at tage noget godt med sig til trods. Det blev senere til en form for konklusion for mig, om at vi ikke kan ændre på det, vi betaler i livet, når kriser slår ind, men at vi har evnen til at ændre på det, vi får.

Dans lyrik har som nævnt også betydet enormt meget for mig.

Du skulle tage og lytte til Wooden Heart her, og evt. læse lyrikken med, den ramte mig virkelig.



Say something!