Her fortæller Brené Brown i sit TED-talk på meget underholdende vis om sin research, der viste hende, at sårbarhed er et af de vigtigste elementer i at trives og finde mening som menneske, og om hvordan hun i lang tid syntes, at det var et lortesvar på, hvad der skal til.
Jeg har valgt at gå den lette vej omkring det denne gang og har bare lavet lidt reklame for denne helt fantastiske tale af Brené Brown, som jeg har set ret mange gange efterhånden, og alligevel så opdager jeg nye ting i den, jeg kan tage med.

Jeg er selv blev enormt udfordret på mange ting. Lige for tiden kæmper jeg med, at min rolle som far ikke er at holde mit barn perfekt, men at elske hende og give hende et sted at høre til, til trods for at hun ikke er perfekt og ikke skal være det.
Og jeg kan virkelig også godt falde i fælden, hvor jeg gør det usikre sikkert og derfor fordømmer i stedet for at lytte…
Der er nok at tage fat i – tak til Brene for en fantastisk tale!

OVERSATTE NOTER FRA TALEN:

  • Forbindelse er nøglen til, at vi er her, det som giver mening og værdi.
  • Følelsen af ikke at være nok kan først modkæmpes, når vi tager sårbarheden med, når vi tør at blive set helt og særdeles, som vi er.
  • Det som adskiller dem der kæmper for en plads og kæmper for kærlighed og et tilhørssted, og dem, der har fundet det, er værdighed (Worthiness)
  • At de tror, de er værdige til at blive elsket og til at høre til.
  • Hvad havde dem, der følte sig værdifulde til fælles, ”The Whole Hearted People”
    • Mod, at fortælle om, hvem du er HELT, modet til at være uperfekt
    • Compassion: at være god ved sig selv først og til at være gode andre derefter
    • Forbindelse som et produkt af autencitet, de giver slip på, hvem de skal være, for at kunne være dem, de er.
    • Sårbarhed, det der er sårbart er også smukt, villigheden til at turde sige jeg elsker dig først, villighed til at investere i mennesker uden at vide om det dur.
    • Hvorfor er sårbarhed så svært?
      • Vi bedøver den, fordi vi ikke kan lide smerten og ubehaget, der er for meget, så vi forsøger at bedøve det med mad, køb, ferier, medicin, røg, alkohol mm.
      • Men vi kan ikke bedøve en følelse , vi kan kun bedøve alle følelser på en gang.
      • Vi skal i gang med at tænke over, hvad det er, vi forsøger at bedøve og med hvad.
      • Vi laver det usikre sikkert. Vi beskylder andre i stedet for at forsøge at forstå.
      • Vi perfektionerer, vi ændrer på vores udseende, men endnu værre – vi perfektionerer vores børn, vores job ikke at opdrage perfekte børn. Vores job er at sige ”du er uperfekt, det her bliver sikkert svært, men du er værdig til at blive elsket og til at høre til”
      • Vi lades som om det, vi gør, ikke har en effekt på andre, både personlig og professionelt.
  • Løsninger
    • At lade sig selv blive set helt.
    • Elske med hele hjertet.
    • At udøve taknemmelighed og glæde.
    • Jeg er nok. Hvis vi starter med, at vi er nok, så lytter vi i stedet for at råbe


Say something!