Hvorfor deler du dét?

Når vi deler behøves online kan der jo godt være mere i det end ønsket om anderkendelse.

Når jeg deler på Facebook og andre sociale medier, er det engang imellem fordi, jeg godt kan lide at se godt ud i dem der læser det’s øjne, og ud fra, hvad jeg læser af updates, er jeg ikke den eneste. Andre gange er det fordi, jeg synes, noget er vildt sjovt, vildt godt, eller bare vildt, og så slår min autopilot til og siger ”det må jeg hellere dele”.

Efter jeg i august fik stjålet min telefon, og siden har haft en gammel skodtelefon, har jeg ofte oplevet, at jeg har haft lyst til at dele noget, og så ikke kunne, fordi jeg ikke kunne tage et billede, eller fordi ”the moment has passed”, når jeg endelig kom til tasterne. Derfor er min social-media-autopilot gået lidt i stykker, hvilket for mig egentlig er en god ting, for jeg har aldrig været vild med bare at gøre, som ”man” skal.

Screen Shot 2015-01-06 at 22.45.53

Det, jeg har tænkt, er ”hvorfor deler jeg egentlig?”. Jeg har egentlig stillet spørgsmålet mange gange før, og ofte har jeg selv haft nogle gode svar, såsom at vedligeholde kendskaben til mine projekter, sprede god stemning, fortælle historier, dele med mennesker jeg holder af, fordi jeg holder af dem osv. Men denne gang får det lov til at fylde lidt mere.

For nyligt læste jeg en artikel, som en eller anden, der vil sprede noget godt, delte, om en pige, der har levet uden at producere skrald i to år, og jeg blev virkelig inspireret til at blive bedre til ikke at købe alt indpakket, huske poser og altid have min egen vandflaske med. Det gav mig den tanke, at hvis nu hende pigen havde gjort det, men ikke delt det med nogen som helst, så havde det jo reelt ikke gjort en forskel. Så havde hun ikke inspireret et eneste menneske. Hendes samvittighed og hendes grønne fodspor ville selvfølgelig være bedre, men det er først idet hun sætter gang i nogle andres tanker, at der sker noget. Lidt ligesom bonderøven fra DR – det er fint, at han er selvforsynende og det hele, men den forskel han gør ved at inspirere til en mere bæredygtig livsstil, giver folk lyst til at komme ud af byerne og faktisk lyse lidt op i udkantsdanmark, er bare større.

Screen Shot 2015-01-06 at 22.42.45Jeg er af den overbevisning, at mennesker generelt søger mening, og det forstår jeg, som at vi gerne vil gøre en forskel for andre, og derfor har sociale medier en enormt givende mulighed, som jeg tror, vi skal lære at italesætte. Det er dog ikke en samtale, jeg faktisk mener, vi skal begrænse til de sociale medier – jeg mener blot, at det er en megafon.

Det er enormt udansk og kan nemt blive bedrevidende-agtigt at tro, at man gør verden til et bedre sted med en Facebook-update, men alligevel er det et tankespind, der er værd at give lidt tid, for hvis vi tænker vores updates ud fra en tanke om, at de måske har mulighed for at gøre en forskel i den virkelige verden, kan det måske få os til at blive bedre til at tænke os om en ekstra gang, før vi bare deler for at dele.

Screen Shot 2015-01-06 at 22.42.58

Jeg vil komme et eksempel, og igen er det lidt u-jantet, da det er fra min egen update, men jeg prøver at holde tingene på et mere personligt og subjektivt stadie, frem for et ”man bør” og ”vi er”. Jeg delte i efterårsferien et billede af en hule, jeg har bygget i træ i mine svigerforældres skov, som jeg siden har brugt meget tid i med min datter og mine nevøer og niecer, og jeg tænkte faktisk ”hvorfor vil jeg dele det her?”. En af grundene var helt klart, at jeg syntes, det var pisse flot, og det var simpelthen noget, jeg havde lyst til, at andre fortalte mig, men noget andet, jeg ærlig talt håbede, var jo, at det kunne inspirere en far, mor, onkel eller andre til at gøre noget lignende. Jeg har ret få bygge-skills og mest af alt en ’det-finder-jeg-ud-af’-attitude med mig, og derfor kunne det måske åbne døren for en anden til, at det også kunne lade sig gøre for vedkommende.

For nyligt delte en af mine venner et billede af en tirsdag morgeScreen Shot 2015-01-06 at 22.46.06n med hans lille datter og skrev, hvor heldig, han var, at kunne det på en tirsdag, og siden er jeg selv begyndt på de dage, jeg er hjemme på skæve tidspunkter, at sige ”tænk, at man kan have det så godt, og så på en torsdag morgen,” fordi han mindede mig om magien ved hverdagen.

 

Det er tit de små ting, der gør meget godt, og vi må godt håbe, at vi er med til at forandre og inspirere gennem vores samtaler og updates. Vi skal lære at snakke om det, så vi ikke holder os selv tilbage i frygt for, at det kun handler om at få anderkendelse. Bare vi lader det handle om håb. Håbet om, at det sætter noget godt i gang derude.

 

Billederne i blog indlægget er ting jeg har delt online.