Because I’m Fucking Worth It

Jeg falder konstant i “jeg-fortjener-det-her”-fælden – uh, jeg skal være på arbejde væk fra familien i lang tid, så numå jeg snacke, eller det har været en hård dag med familien, jeg fortjener en øl. Men jo mere jeg så’n gransker det, jo mere ucharmerende bliver den side af mig selv, for den ligner egentlig meget mere selvmedlidenhed.

Siden 1973 har L’Oréal med deres “Because I’m worth it”-tilgang fyldt os med et billede af, at vi fortjener en masse ting. Det er de ikke alene om, men mottoet rammer i hvert fald hovedet på sømmet for at kunne tydeliggøre en kulturforandring igennem årene.

En forandring, hvor selvet er kommet i fokus, og det har vi nydt godt af. Vi kan nu selv i højere grad være medbestemmere på, hvilken retning vores liv skal tage, men det har også masser af grimme ansigter.

Et af de grimme ansigter, som vi ligeså godt kan kalde ved navn,er nemlig den stigende egoisme. I mit liv er det det her med, at jeg hele tiden fortæller mig selv, at jeg fortjener ting, og det grimme ved det er blandt andet, at jeg på den måde gør alt til en økonomi. Jeg har været alene med mine børn en hel dag nu, nu fortjener jeg at dalre aftenen væk med semigode serier, eller jeg skal skrive en klumme hele natten, fordi jeg ikke gjorde det i tide, nu skal der snacks til.

Skærmbillede 2017-08-21 kl. 12.27.54.pngJeg gør hele tiden ting, men hvis jeg kun gør dem, fordi jeg får noget ud af dem, så mister jeg efterhånden kontakten med den værdi, det har at være sammen med mine børn eller at være så heldig at have en klumme i Stiften og så videre. Jeg vil meget hellere give, få og tage end at gøre alt til en handel.

Noget andet, der er lidt grimt ved det, er, at vi ret ofte fortjener nogle overflodsting – i mit liv er det snacks, pibe, tv-serier mm. Så i virkeligheden siger jeg, at jeg fortjener dem for, som en undskyldning over for mig selv, at lovliggøre noget, der måske ikke nødvendigvis er sundt for mig. Det er som om, at jeg ved at gøre det til en “fortjener-ting”, får puttet det ind i Maslows behovspyramide som noget, jeg har brug for. Det er ikke fordi, vi ikke har brug for forkælelse og for at slappe af. Men jeg tror, jeg vil øve mig i at sige til mig selv, at jeg har lyst til det frem for, at jeg nærmest har behov for det.

Ved at sige “jeg har lyst til det her nu”, kan jeg måske også kigge mig selv i øjnene og se, om jeg så også har lyst til det, hvis ikke det er af selvmedlidenhed. Men lige for at runde det her med selvmedlidenhed: Selvmedlidenhed er helt ok, i mit liv skal det bare doseres bedre. Jeg er lige blevet far til mit tredje barn inden for fire et halvt år, og her i starten har jeg følt, at det var helt ok at have lidt ondt af mig selv og lige se en lad blockbusterfilm om aftenen bare for at flade ud.

Grunden til, at jeg tidligere koblede egoisme på det her, er, at vi med “Because I’m Worth It” også rører ved den udvikling, vores tid er tager, hvor egoisme er en stærkt facet.

En udvikling hvor vi for eksempel, når vi sidder med vores telefon i selskab med andre, ikke ænser, hvad det gør ved dem, vi sidder i rum med, eller hvor jeg skal være i så stærk kontakt med mine egne følelser, at det nogle gange sker uden hensyn til andres.

Det er bare et par eksempler, jeg ser, og udviklingen er ikke kun negativ. Vi skal måske bare blive bedre til ikke at slå os til tåls med de dårlige, fordi der er gode.

En sidste ting, der ikke er så fedt ved det her med at gøre ting for os selv, fordi vi fortjener dem, er, at vi måske derved kan miste kontakt til det, som vi faktisk fortjener, fordi vi bilder os ind, at vi fortjener alt muligt materielt. Nemlig det, at vi faktisk over alt det andet fortjener at være elsket – ikke fordi vi gør en masse, men bare fordi vi er mennesker, som har brug for kærlighed. Hvis vi bedøver os selv med alle mulige andre ting, som vi “fortjener”, så frygter jeg, at vi i sidste ende kan miste fokus. Et fokus, som for mange måske allerede er gået tabt. Det håber jeg ikke, men når jeg kigger på verden, så tror jeg, den skade ofte er sket. Lad os rette op på den, lad os bruge mere tid på at elske hinanden, fordi vi fortjener det, end på at elske os selv, fordi vi fortjener det.