Fædre! snak noget mere sammen

Jeg sad for ikke så længe siden med en god ven, vi havde en frokostaftale, hvor vi afbrød arbejdet i to timer for at få en god snak. Det er noget, jeg med ham altid nyder, fordi vi deler mange interesser, og så er vi i den heldige situation, at vi nu for tredje gang skal følges ad i at få børn.

Vi snakker først om løst og fast, og så spørger han mig, hvordan har dine piger det? Og der slog det mig, at det var faktisk ikke nemt for mig at svare på. Jeg kendte godt svaret, de har det godt, men jeg havde svært ved at uddybe det, hvilket måske er noget, som vi mænd ofte kan have svært ved. Ikke at min kammerat faldt i den gruppering, for han er nemlig virkelig god til at italesætte, hvad der forgår i deres liv.

Måske er det bare mig, men jeg oplever hvert fald, at det er en god udfordring at tage op: Hvordan er det lige, vi som mænd bliver bedre til at snakke om det at være fædre?

Jeg kan godt se, hvordan at faderrollen i dag er anerleders, end den var for bare få årtier siden, og jeg er taknemlig for at være far i dag, hvor de bløde værdier er noget, vi som mænd ikke skal kæmpe for at varetage, det er nærmere en ret og noget, der er forventeligt.

Når det så er sagt, så tror jeg, at mange fædre famler, for hvordan skal rollen varetages, når den ikke nødvendigvis ønskes spejlet i tidligere generationers. Mange af de ting, som vi som fædre ønsker at opnå, virker stadigvæk meget præget af tideligere generationers, hvilket nok er både godt og dårligt.

Vi bliver nødt til at sætte mål som fædre for, hvordan vi vil blive, så vi kan se, om vi også lykkedes, og de mål skabes bedst i samarbejde. Jeg har så utrolig mange blind-spots, områder – hvor, jeg tror, jeg har ret, hvor jeg har defineret en forståelse og går efter den, og det er først igennem dialogen med andre, at jeg kan ændre den. For så ser jeg deres erfaringer, tager ved lære, og jeg retter så oftest en lille smule ind efter det, jeg har lært.

Noget, der går igen, når jeg spørger folk om, hvad der har været definerende for, hvordan de har set deres fædre, er, at det er forbundet med stolthed. En far er en, man skal være stolt af, og gerne en der har været stærk, lige såvel som det for mange drenge er en smerte, hvis de ikke har følt sig anerkendt og stærk i deres fædres øjne. Så måske er der et fokuspunkt for mænd, om det at være stærk og kampen for at være det og ofte for ikke at have lyst til det.

Jeg tror måske, vi har brug for en redefinering af, hvad styrke er for at kunne bruge den form for mål til noget. Vi må lære, at det er igennem det at stille sig sårbar, vi bliver stærkest: Når vi spørger hinanden, hvad gør du, for jeg forstår ikke lige, hvad der er bedst at gøre nu, så stiller vi også sårbare. Men netop derigennem er vi også modige og ergo, stærke. For hvis ikke vi ved, hvad vi skal gøre i en given situation, så må vi jo søge andres erfaringer og dermed få gavn af deres styrke for så at blive stærkere på den anden side.

Et gammelt ordsprog siger, at det tager en landsby at opdrage et barn, men selv om vi er der, hvor mange ikke bor i landsbyer mere, kan vi måske godt bruge det ordsprog til noget. Vi kan blive bedre til netop at spørge ind til hinanden, til at søge råd og til at have tillid til hinanden.

Jeg bor i kollektiv, og jeg oplever gang på gang, at mine børn kommer ud for situationer, jeg ikke selv ville have stillet dem i, men netop det, tror jeg på, er en styrke. For til trods for at de ikke går i institution, så får de nogle øvebaner for forskellige sociale arenaer, og det har de brug for til at lære af, ligeså vel som vi som voksne og forældre har brug for at lære af hinanden. Og måske er det bedste, vi kan gøre til at begynde med, at spørge ind og øve os i at give svar, der er bedre end: “Pigerne? De har det meget fint!”

Og det blev heldigvis til meget mere snak end det, fordi min ven ikke lod mig give et kort svar, men ventede igennem min tænkepause, og så kom der masser af ord, der skulle bare lige have lidt tid, som der oftest skal i en god snak.

Jeg håber, at vi som fædre kan komme bedre ind i kampen for at snakke om det at være forældre.