Det var da en ægte clickbait overskrift. Jeg kan til gengæld give jer svaret med det samme. Det er: “At giver den anden en dårlig intention med det, der er blevet gjort mod dig”.

Lad mig forklare: Hvis jeg har gjort noget, der har såret en god ven, mine børn eller min kone, så er det meget, faktisk virkelig meget sjældent, at selve det at såre dem var min intention. (Det sker til gengæld nok oftere, end jeg vil, at jeg handlede egoistisk) Men forhåbentlig er der sket det, at jeg simpelthen ikke havde overvejet det, altså det som jeg sårede den anden person ved at gøre. Fx. Ikke at ringe og sige, at jeg ikke kommer til en fest, men kun skrive en besked. Det kunne være at glemme at mobilpay nogle penge for en gave, man havde købt sammen. Jeg bor i kollektiv, så det er også ofte noget med ikke at rydde ordentligt op efter mig selv, den gælder vist også overfor konen. Og så er der dem, hvor man ikke er der for en sørgende eller glemte at spørge ind til det der vildt vigtige i den andens liv. Alle de her ting er helt sikkert sket for mig, hvor jeg ikke har levet op til en forventning, og det har jeg også prøvet at høre for, af og til på den der, voksen-skældud måde.

Og det synes jeg er helt fint, forventninger er dybt nødvendigt for at kunne have gode relationer, og vi kan ikke mestre det at forventnings afstemme altid, måske særligt ikke i de nærmeste relationer, da det meget hurtigt kan blive kunstigt, og intet har det dårligere end meget kunstige ting i en naturlig relation. Så, med forventninger der ikke altid er helt tydelige, kommer der konflikter. Det har jeg det som sagt helt ok med.

Der, hvor jeg har det stramt, er, når jeg bliver givet en dårlig intention. Det kan i værste tilfælde komme til udtryk i den her sætning “Det troede jeg ikke om dig” Aaaav mand, det gør så nas at høre den sætning. Her gik jeg og troede, at jeg ellers var en god fyr, som nu havde lavet en fejl, men fordi med dén sætning, så bliver fortiden omskrevet til, at jeg generelt er en skidt fyr, som med vilje går rundt og gør ting for at skade andre. Når jeg hører det, er der to veje for mig, enten kan jeg krybe til korset og overveje nøje, om jeg i virkeligheden bare er et egoistisk røvhul, eller også kan jeg gå i modangreb. Jeg har prøvet det første, men har mest gjort det sidste.

Og hermed får man en eskaleret og dårlig konflikt.

Det er dog ikke altid, at det kommer til udtryk i så voldsom en vending, som “det troede jeg ikke om dig”, nogen gange er det lige så meget i måden en modpart i den mulige konflikt agerer, altså ikke helt det de siger, men måden det fx holdes fast i, måden man går til selve det, der er galt.

Vi skal ikke undgå konflikter, vi skal undgå dårlige konflikter. De er i sig selv et udtryk for en uenighed, for vores forskellighed og for en forventning, der ikke blev mødt. Hvis det ikke bliver sagt, så skrues der bare ned for forventningen, og voila, så får du opskriften på samfund, der stopper med at stole på hinanden. (Det kunne man vist skrive en mere politisk klumme om)

Vi har ikke nødvendigvis godt af lavere forventninger til hinanden. Vi har til gengæld godt af at slå os på hinanden – på en god måde, som lyder mere sådan her: ‘Hey, jeg ved godt, du ikke ville det, men du sårede mig lidt, da du…’

‘Næste gang vi skal holde en fest, kunne det være dejligt, du lige ringede..’

På den måde dealer vi med vores forventninger til hinanden, vi skruer dem ikke ned, vi giver dem lyd, men vi tillader, at den anden ikke er et røvhul, men blot en der dummede sig.

Det betyder ikke, at man ikke må råbe, og måske skal den have lidt mere mindre fløde, end de to forslåede sætninger, men sammen kommer vi bare længere ved ikke at gøre den hinanden til monstre.

På den måde kan vi få lov at sige undskyld og komme videre sammen uden lavere forventninger, men måske endda med forventninger, vi har lidt mere styr på. Plus vi kan få lov til at øve os den skønne ting, nemlig at tilgive.