Update #6 – Farvel til Bogota, Hej Nyt Eventyr og Hjemve

Så er Bogota eventyret ved at været nået sin ende efter 3 måneder, tid som nogen gange er fløjet forbi os, og andre gange har det været som om tiden ikke vil gå frem af og vi skulle blive her for altid.. Tid er noget mærkeligt noget.

Bogota har på mange måder været god ved os, og kommer til at savne meget godt såsom alle de lækre frugter, folks venlighed og imødekommenhed, og den helt vilde samarbejdes villighed jeg oplevede, billige tatoveringer, hygge med drengene her i lejligheden, og jeg kommer til at savne et bjerg som udsigt når jeg læser pibe og ryger bog på altanen, og meget mere.. Helene er måske lidt mere opsat på at komme hjem til at huske alle de gode ting hun kommer til at savne p.t. men det kommer helt sikkert når vi så er hjemme. Det bedste ved Bogota har været al den tid Helene og Jeg har fået brugt sammen, det har været skønt at have, og bliver endnu lækre at vi nu skal på 3 ugers ferie sammen!

Her er lidt billeder fra Bogota, som er taget af min kammerat Cas, Hans billeder visser både skønheden og bagsiden af Bogota og Colombien.

Jeg har haft eksamen, som var ca. lige så uortodoks som resten af skolen, 3 dages gruppe eksamen, hvor vi oppe som hold, og vi bestod med bravor, den bedste oplevelse med det, var da der var 3 af de unge colombianere vi har arbejdet med som var oppe og fortælle om hvad det har gjort ved dem at arbejde med os, og selv om jeg ikke har lavet meget direkte med de 3, blev jeg alligevel meget stolt. Specielt da jeg gik ud til Diana bag efter som en af dem hed, og hun fortalte mig med tåre i øjnene:

“Jeg har prøvet hele mit liv at ændre på tilstanden i Bogota, uden at der er sket noget og da i kom og der skete så meget blev jeg faktisk sur og jaloux over meget i kunne gøre på så lidt tid, men nu hvor det er ved at være slut og jeg kan se hvor meget der er sket, er jeg så lykkelig og inspireret til at tro på Bogota igen. Fordi noget er forandret vi har fået formål igen og vi tror på at det kan udleves.

Efter selv at have tabt modet, hvor jeg havde svært ved at finde det fede ved Bogota, var det en meget opløftende oplevelse at hører fra de folk som vi har berørt, og det fede er at de overtager den bygning vi brugte imens vi var her, for at lave et kreativt sted med et miljø der skal holde inspirationen og passionen for et bedre Bogota kørende. SEJT!

Helene havde som jeg sagde i sidste blog indlæg en tur med en svensk pige, Linda, de havde det rigtig sjovt, og nød en sjov weekend sammen, med landsby besøg, kig på vandfald og fjollen rundt inde i Bogota by.

Vi glæder os til rigtig mange ting nu, vi glæder os til at være rigtig HJEMME, vi glæder os som tossede til at se alle de dejlige mennesker som vi nu endnu mere end før ved hvor meget betyder for os, lige den del er faktisk ikke helt til at holde ud 4 uger endnu. Vi glæder os til det kolde Bord, ren luft i byen, gril på terasen, GOD slik, at vide sig sikker på gaden,  Alle de små ting som vi bare nu ved hvor meget vi skal sætte pris på.. Men før at vi skal nyde alle de ting skal vi lige nyde hinandens selvskab bare for os selv lidt endnu.

Vi tager afsted på vores Bryllups dag d. 14 Juli og så har vi 12 dage til at komme med bus ned igennem Colombien, Ecuador og Peru ned til Cusco, hvor vi skal på 8 dages tur i junglen, Machu Pichu og se alt muligt sejt.. Vi glæder os sindsygt meget, og den hjemve vi føler skal nok blive sat lidt til skamme når vi står med grøn himmel af grøn ara-papegøjer over hovedet, eller på en ø fuld af aber, eller bare når vi ligger i Junglen og sover med musikken derfra til at lulle os i søvn.. wauw! glæder mig lidt mere bare ved at skrive om det 🙂 og Glæder os til at dele oplevelserne derfra når vi kommer hjem..

Ha det godt til vi ses igen!

Update #5 – Ferie

I får lige en lille hilsen, mest med billeder fra en skøn ferie som vi var på fra d. 5 til d. 13 Maj.

Lørdag tog fly op til en by der hedder Santa Marta, på vej så vi mange af de oversvømmelser der har ramt landet. Vi landede i en lufthavn med vand i begge ender af lufthavnen, så det var lidt creepy at lande, men det gik fint. Flyet var forsinket så vores plan om at tage direkte ud i park blev forhindret og vi tog en nat på Hostel der. Det var en ganske charmerende by, og dejlig varm, men vi havde fået nok af by i Bogota og glædet os bare til at komme ud i naturen. Vi brugte tiden til at købe ind til turen, og havde derefter mad til næsten hele turen med.

Næste dag tog afsted med bus ud til Parque Tayrona, den nationale park som vi havde planlagt at bruge hele ugen i. Vi kom dertil og skulle for at komme til området med strande og camping gå en en to timers tur igennem junglen, det var fantastisk rigtigt at opleve regnskov, og vi så mange dyr, noget der var vildt fascinerende var myre-vejene, hvor de har lavet tunneler og stier og bære alle mulige blade. Mega sejt!

Da vi kom til strandende og var gennemvædet af sved kom regnen, og den ville bevise for os hvorfor det hedder REGNskov, men vi fandt en lejr i Junglen efter at alle vores sager var blevet gennemblødt, som lå inde i skoven i det mest dejlige sted, hvor vi fik en dejlig telt plads midt imellem palmer og frugt træer som avocado, banan, mango og mange flere.

Vi nød rigtig meget tiden her, hvor vi kunne lave mad på bål, og mødte mange spændende mennesker fra hele verden, og nød bare naturen rigtig meget, og købte om morgnen lækre chokolade boller fra en bager der lå i lejreren, mums!

Strandende var skønne, store og næsten helt tomme! Vi udnyttede meget bevidstheden om at vi om en måned tager til Peru og rejser en masse, for så at bruge denne ferie for at komme helt ned i gear.

                              (Find Helene på billedet)

Vi fik begge læst et par bøge, jeg kom igennem en Jack London bog fra 1893 på 300 sider, hvilket jeg er meget stolt af, og så gjorde vi jo bare det man gør på en strand, total lækkert.

Vi så mange dyr i Junglen, som aber, slanger, kæmpe krabber, seje fugle, og vi fik også fornøjelsen af at snorkle med skønne fisk, koralerne var meget levende og virkelig flotte.

Men den sejeste dyreoplevelse var da vi var på hjem og flyet igen var forsinket, så vi tog på den strand som delte lokation med lufthavnen, og der sad der en knægt med en abe, og jeg ku slet ikke dy mig, så spurgte med det samme om jeg måtte sidde lidt med den, og det fik jeg lov til, den vær virkelig sød og lille 🙂

Nu er der kun en måned tilbage hernede, og det er egentlig Ok, vi glæder os rigtig meget til vores Peru eventyr, og gør også vores bedste for at nyde tiden her. Helene er i den her weekend på tur, med en svensk pige som besøger en anden Kaospilot og de er på landsby/ jungle tur, med varme kilder, vandfald og  skøn natur, og jeg har skole hele weekenden med spændende forelæsning om evolutionær ledelse.

Håber i har det godt derhjemme, og skriv endelig lidt updates derhjemme fra, vi er meget nysgerrige efter at hører hvordan i har det.

Lidt ekstra billeder:

Update 4 – Indtryk, Projekt og Reflektioner (OG AVENGERS)

Image

Så er det endnu engang tid til en update herfra, der er gået 3 ugers tid siden sidste indlæg og der sker stadigvæk mange spændende ting, jeg vil i det her blog indlæg, som overskriften indikere skrive lidt om indtryk og refklektioner dertil, og så ville jeg fortælle lidt om hvordan projektet med “Fundacion Para La Reconcilacion” (FPR) er gået.. + Avengers filmen er ude!!!!! Wuhuu!

Projekt arbejdet er nu færdigt, efter 6 ugers arbejde, det har været en meget lærerig tid. Vi var primært 2 i projekt gruppen, hvilket er en del mindre end de andre grupper, men vi valgte at se det som en fordel, beslutnings processerne blev det kortere og vi lavede en mulighed for at involvere andre Kaospiloter og en masser Colombianere. I kan se et overblik over arbejdet her, det er dog kun overskrifterne..Image

Vi deltog begge i en tilgivelses Workshop udviklet af FPR hvor vi til trods for sprog barrierer fik et bedre indtryk af deres forståelse af ordet, det er meget interessant at tage et ord, som på mange måder tilhører religion og så arbejde med ud fra en tilgang der heder at det er noget der tilhører alle. Der er bestemt mange ting derfra jeg vil tage med mig hjem, for at se om jeg kan tage det med i mit eget arbejde og projekter.

Image

(Deltagerne fra en Workshop)    (Helene deltog også i en af de kreative workshops)

Image(En Ide: en Chokolade produceret i fattige områder, navnet betyder, tilgiv mig, og er ment som en chokolade der gives sammen med en efterspørgelse efter tilgivelse, Perdoname blev også navnet på hele champagnen)

Måden vi valgte at arbejde på, var at afholde 3 kreative workshops faciliteret af mig og medpiloter, hvor vi havde omkring 15 deltager til hver, efter dem stod vi med 12 ideer, de var udviklet som respons hvor vores arbejds opgave, som var blevet todelt

  1. udvikle en produkt linje, som økonomisk støtte til FPR
  2. Innovation af deres arbejde for at det kan nå flere mennesker og nemt kan gengives

Vi endte med, at sammen med FPR at kreere et Ide katalog med aktion plan til 8 ide’er, og ud over det også at give det netværk af forretningsfolk, designere mm. videre til dem. Vi havde egentlig i vores planer også tænkt at nå en mere håndgribelig eksekvering. Men tid er ikke rigtig det samme i Colombia, og efter 5 uger havde vi pga. diverse udskydelser og forhindringer kun nået de første 3 uger af planen, vi lavede i DK. Men så’n kan det gå, heldigvis har FPR mange ansatte og p.t. ikke mange projekter, så mon ikke de griber nogen af vores ideer. De var ihvertfald meget glade for det vi havde lavet.

Jeg har virkelig nydt at arbejde hernede og føler at jeg er vokset meget i rollen som Kaospilot.


Vi skaber mange nye venskaber hernede, både med Kaospiloter og Colombianere, sidste weekend var på besøg i Indiana (Jones) forældres sommerhus (hun hed Indiana, og hendes far har fanget en Krokodile med hænderne!), med en flok colombianere og en dansker som vi har mødt hernede. Det var en rigtig dejlig oplevelse med Skøn colombiansk mad, gode drinks, salsa dans og dejlig natur.

Image
Vi nyder at have mere tid med Kaospiloterne, og mærker tydeligt at båndende hernede bliver stærkere, både personligt og for mig også professionelt. Vi bor sammen med 3 gutter, hvilket er rigtig hyggeligt, for spillet en masse spil og bare så’n rigtig godt hygget.. En af de andre piloter, Jesper havde besøg af sin kæreste Rie, og vi fik os sammen nogle rigtig gode dage, på bjerg tur og med god med i det rige nord. Og forleden havde vi en vild sjov oplevelse med med hele klassen, hvor vi tog ud og nød en national sport, kaldet TEJO, hvor man kaster med sten efter små lommer med krudt i, og jeg kan siger at det siger BANG når man rammer! MEGA SJOV!

Helene er begyndt at mødes med en pige fra spanien som bor her og har en dansk kæreste, de mødes og bytter sprog.. Det hjælper allerede og er også bare rigtig hyggeligt for Helene med en som ikke har noget med min del af Verden at gøre:)

Helene har også gjort en stor indsats for at sikre sig arbejde når hun kommer hjem, ved at lave en vision plan for ungdoms arbejdet i kirken, som hun har sendt til valgmenigheden i århus, i håb om at kunne udføre det når hun kommer hjem.
Og jeg har også fundet lidt at hygge med hvor jeg lærer lidt spansk, har nemlig fundet mig en flok brætspils entusiaster at spille med, har spillet et enkelts slag civilisation, og efter ferien skal jeg spille HeroScape med dem, sygt Random at de har mit nørdede niche spil.

En ting som vi begge ikke synes er blevet nemmere hernede er den daglige konfrontering af fattige på gaden, specielt fordi der er mange meget gamle og en del som tager deres børn med. Det sætter mange tanker i gang, specielt bliver jeg forundret min egen fordomme overfor de rige her, hvor at i Danmark lever vi som konger, men fordi det er så langt væk er det åbenbart mere OK. Prøver for tiden at komme igang med at skrive tekster til band når jeg kommer hjem, og igår efter turen hjem fra byen fik jeg skrevet det her:

“When I look into to those eyes, all in me falls apart, the heart goes numb, the fist for revolution turns into to palms exposing themselves only as big question-mark. I get reminded of all my lies, that I have created to protect myself by. But it ain’t working like protection, when it’s right in front of me, Suddenly there is nothing left as an apology. Your eyes are the most beautiful thing there is, and nothing seems more truthful to the state of the world, than the eyes of the poor”

Det er en rejse som det er værd at tage at stå ansigt til ansigt med skaden på verden.

Ikke mere alvor, så for at skifte emne og runde dette blog indlæg af vil jeg sige at Ja Vi har set Avengers og ja det var drøm der blev til virkelighed efter mange mange års venten, Og Ja Vi var meget glade!! (se den)

Imorgen tager vi på ferie til caribiske hav i 8 dage, med Sol, hinanden, bøger, frugt, strand, badning og forhåbentlig ikke meget mere.. (vi skal være der på billedet er taget:)

Colombia Update 3

Så er det 3 ugers tid siden sidste blog indlæg kom op, siden da har hverdagen ligeså langsomt sneget sig ind på os, og tanken om at vi skal være her 2 måneder endnu, er ret vildt overvældende men mest på den gode måde.

Vi har i de sidste 3 weekender været velsignet med at opleve den colombianske natur, og wauw hvor er det vildt.. Det første vi fik gjort for at se mere end byens mange vægge, var at gå de 2,5 km stejlt op ad til en Katolsk kirke på toppen af et bjerg det ligger op ad byen, eller rettere sagt byen ligger op af den, det er jo den der var her først.. Det var en rigtig flot tur hvor udsigten var fænomenal hele vejen op, og på toppen kom vi til at spise på voldsomt lækker restaurant, som hang på klippe siden.. Og jeg fik mig en Bock Øl med eftersmag af lakrids, hvilket var helt vildt godt, ind til jeg bare meget mere end før havde lyst til Lakrids.

Weekenden efter stod på ridning, påske kirke og museum. Rideturen var så god, det var vores første gang rigtigt ude af Bogota og mere end tiltrængt, vi var 7 afsted og fik hver vores hest, min første hest var lige lovlig brunstig så efter at have nappet et par af de andre heste i røven, og givet mig en mega sej stejling fik jeg alligevel lov til at skifte hest, efterfølgende red vi ud, men Helene og jeg var åbenbart ikke de heldigste den dag, for efter en times tid hvor min nye hest havde redet fantastisk, i galop og det hele, var Helene og hendes ikke venner mere, og Helene faldt af hesten, egentlig en rigtig ubehagelig oplevelse for Helene i at miste kontrol og for mig i at nå at mærke frygten for at det skulle være gået mere galt.. Men Helene var sej, og efter en lille pause kom hun bogstavelig talt op på hesten igen, denne gang på min hest og jeg på hendes.. Vi red i alt i 4-5 timer, og endte med at ride hjem i fuldstændig mørke, hvor man til tider kun kunne stole på at hesten kunne se mere end os.. Det var en fantastisk dag, som helt sikkert skal gentages før vi smutter videre her fra.

Næste dag fik vores letter radbrækkede kroppe op og kom i kirke for at fejre påsken, vi har fundet en rigtig fin international kirke som har åbnet deres arme helt op for os, og efter det besøg, tog vi på det nationelle museum  i Bogota, det var en god oplevelse og vi blev klogere på historien af det land som vi nu engang bor i.

Når vi ikke holder weekend og flygter ud på landet arbejder vi begge, Helene har pga. diverse kommunikations vanskeligheder ikke lavet meget arbejde med Youth With A Mission endnu, til gengæld er hun kommet med i et af kaospilot projekterne, som arbejder med at åbne et bibliotek i et af det mange meget fattige områder i byen, Børnene i byen som ikke alle går skole må ikke være på gaden, fordi det er for farligt, så de  er indenfor hele dagen, og det skal det her bibliotek så prøve at gøre noget ved, ved at skabe en tryg ramme for dem at tage hen i. Helene nyder her at kunne bruge sin viden og evner fra Pædagog studiet.

Jeg er i fuld gang arbejdet med min gruppes klient “Fundacion para la Reconcilacion” på dansk Fundationen for tilgivelse og forsoning, deres arbejde består af at afholde møder med mennesker på den ene alle anden måde har været udsat for noget der har gjort dem til et offer, deres formål med det er at lærer dem tilgivelsens kraft. De mener at alle der laver ofre før det selv var et offer, og derfor er den eneste måde at begynde en helbredelses process i de små ting men også globalt, at begynde at kigge på ofrene og at lærer dem at tilgive hvad ondt der måtte være gjort imod dem. At jage det onde i verden er nødvendigt, men sammenlignet med den slags arbejde de laver, ikke meget mere end brandslukning. Opgaven som vi er stillet er; for det ene at skabe produkter som de kan sælge for at sprede budskabet og for at skabe en bedre økonomi, men den langt mere interessante del er, at de har indgået et sammenarbejde med regeringen som gør at deres metode skal spredes til hele landet, og det vil de gerne have at vi giver et forsøg på hvordan det kan gøres, på den mest effektive og kopiringsbare måde.

Ind til videre har vi lagt en handleplan for tiden vi er her, set deres centre, været til en workshop om tilgivelse hvor vi selv fik lov at prøve den process som de guider folk igennem, og fået en flok design studerende til at gøre arbejdet med at designe produkter igennem 2 ide-generings workshops .. Jeg er leder for projektet og nyder fuldt ud at teste min evner som sådan en, synes faktisk det går ret godt:) ..  Mere info om arbejdet når vi når lidt længere.

I den her weekend var vi 2 dage på landet, hvor vi hjalp med et bytte marked som en af de andre projekt grupper stod for, det var super sejt, og vi nød at trække vejret uden smog, det blev afholdt i det smukkeste område vi endnu har været, og i det sejeste hus, bygget op af en klippe!

Bogota er som konklusion stadigvæk helt vildt vild, og folk er utroligt imødekommende. Men ud over at være spændende så savner vi også Danmark og alle de dejlige mennesker der, og vi misunder foråret som vi fornemmer behandler jer storstilet.. Men som vi så kommer til at savne venner og familie, så opfatter vi også hvor meget vi har vores liv vi sætter pris på, hvor mange dejlige mennesker vi omgås.

Hav det rigtig godt derhjemme..

Bogota City – 2 uger med forberedelser

Så kommer der en opdatering mere herfra..

Vi har nu været i Bogota 13 dage og det er en vild by, her bor 10.000.000 mennesker og forskellen på rig og fattig er enorm, folk er generelt meget meget imødekommende, og selv vi ikke kan spansk endnu skaber vi gode relationer. det er smukt konstant at have bjerge omkring sig, i det hele taget er det en meget betagende by. Men den har også en skygge side af kaliber, de fattigste sover i dags timerne på gaderne fordi det er mest sikkert, og der er områder vi bare ikke uanset hvad skal gå ind pga. at vores bleje hud udtrykker penge, de fleste områder er det ikke godt at gå alene og om aftenen skal man kan være i grupper med minimum 3 alt efter hvor man er, det mærker os mere end forventet og tager lidt af friheden fra os, som vi er vandt til i rolige Danmark, men vi indordner os, for at passe på.

Den første tid hernede var præget af Hotel, Jetlag, søgen efter hjem og en masse møder med nye mennesker, nogen gange har kommunikationen været et dumt smil der siger “jeg fatter ikke hvad du siger” men andre kan heldigvis engelsk, og vi kan mere og mere spansk. Vi har nu fået en lejlighed og det er voldsom fedt, endelig at kunne slappe af et sted, det ligge i et af de mest sikre steder og der er vagt ved døren, så det er rigtig rart, et lille helle i en ellers vild by.

Vi nyder meget at opleve hvordan det er så fedt at være meget sammen, Helene er faldet vildt godt til med Kaospiloterne og de har åbnet deres arme op og tager hende ind som en af crewet, vildt fedt! Det er en tid hvor vores liv pludselig blive mere tæt forbundene hvilket er rigtig rigtig dejligt..

Kaospilot livet har budt på gode fester, begivenheder, ture og bygning af homebase som er vores kontor imens vi er her, det er blevet overdrevet lækkert, det ligger midt i centrum i en gammel fabriks bygning, som stod helt tom da vi kom, vi har så bygget møbler, lamper og alt muligt godt ud af hvad der er blevet købt og fundet, og i lørdags var der fest for det netværk der er blevet sat på benene hvor der kom 3-400 mennesker. det var helt vildt.

Vi var på en guidet tur til Colombiansks mad marked det største i landet hvor der kommer 200.000 mennesker hver dag, det er flaske halsen hvor alt det fra landet kommer ind i byen eller ud til andre steder på landet. Det var så vildt, en kæmpe oplevelse, som er sværd at beskrive med ord, så det må billederne klarer..

ImageImageImageImageImageImage

Image

Vi har også været med i et projekt i en bydel der hedder La Paz, Projektet var ment som en god håndsrækning, og gjorde brug af en metode fra Brasilien kaldet Oasis Game. Det lykkedes ikke rigtig at gennemfører det, men jeg havde nu nogle vildt fede dage med dem, børnene der var simpelthen så søde, så vi fik bare leget en masse med dem i stedet for, mon ikke også det gjorde lidt 🙂

Vi nyder fortsat at være afsted, og ingen af de dårlige ting skræmmer os for meget. Vi er begge lige gået igang med vores projekter men det må i hører mere i næste update. det her var alt for nu.

Rejsen til Bogota (Elektronisk Postkort #1)

Mandag morgen startede det store eventyr, vi fløj forsinket afsted fra Kastrup lufthavn og vi nåede da at blive lidt nervøse for de snakkede om at det ikke var sikkert vi ville nå næste fly, Men vi ankom til London i tide, hvert fald nok til at de holdt flyet på jord til at vi alle var ombord, vi blev eskorteret hele vejen igennem lufthavnen og fik lov til at snyde foran og alt muligt, ganske action packed..

Flyet imod Miami lettede med alle 36 kaospiloter og en kone, og det var et af de helt store med hvert sit fjernsyn og masser af helt nye film, jeg fik bla. set en om Freud og Jung der hed “a dangerous method” kan rigtig godt anbefales. Vi fløj i dagslys hele vejen, og jeg holdt mig vågen det meste af rejsen, helt rund forvirret da det stadigvæk var lyst i Miami.

I lufthavnen der skulle vi lige trækkes igennem hele den amerikanske maskine, med råbende sikkerhedsfolk der råbte fordi de kan, i tjekket skulle man have fingeraftryk og billede taget, som så gjorde at en fra klassen blev mistænkt for alt muligt, fordi maskinen troede han var en anden.  Da vi skulle tjekkes igennem scannerne fik Helene også æren af at stå i en kæmpe tube som mest af alt lignede en teleports maskine. efter halvanden times vente tid (4 timer for tobias som blev mistænkt) var vi ude og herfra tog vi en taxa til det Hotel vi skulle overnatte på.

Til trods for at klokken i vores hovede var 1 om natten og kun 9 om aftenen der skulle vi da lige ned og opleve Miami Beach, det gjorde vi så og det var alt det man kunne forvente. Folk der havde så meget attitude og så lidt tøj på at man troede man endt midt i settet ved en musik video til en dårlig rappers sang. Og alt ER bare større der, alt fra burgere til biler, vi fik en burger med kød… og da den var spist og øllen til var drukket var der virkelig ikke meget energi tilbage, så vi tog med et par af de andre hjem..

Vi fik 2 timer i Miami, og tror faktisk lige præcis at var nok til mig…

Vi kom til hotellet kl. 5.30 dansk tid, (00.30 i Miami)det var 23,5 timer efter vi stod op i Danmark, og jeg var så træt at det begyndte at svimle for mig…  Efter 5 timers søvn tog vi videre ud til lufthavnen igen for nu at hoppe på turens sidste fly, langt om længe:) I lufthavnen gik det skørt nok noget hurtigere at for lov til at komme ud  af landet, i lufthavnen fik jeg købt en dejlig bog med glemte værker af Mark Twain.

Flyveturen til Bogota tog 3 timer og gik fint, og efter et nemt hurtigt og venligt sikkerheds tjek, hvor det hurtigt gik op for os hvor dumt det er ikke at kunne spansk, de kan virkelig bare ikke et ord Engelsk. Det var vildt hvor stor forskel der var på hvordan vi blev behandlet der i forhold til USA. Og efter det kom vi ud på Colombiansk jord for første gang! og kort tid efter (colombiansk tid) kom der en fantastisk party bus som kørte os rundt i byen med Spansk musik på fuld hammer. Det var en god tur hvor folk smilede og vinkede hvor end vi kom, og der blev råbt GRINGO et par gange, deres ord for folk der ikke ligner dem, men det er ment venligt.. Det var både sjovt og pinligt på en gang, men enrigtig god start på Bogota.

 

Det er fedt her, vi har det godt og passer på os selv.

Håber også at det er godt i DK, næste Update bliver om den første tid i den her kæmpe by!

HYG!