HVAD ER ET GODT VENSKAB?

Posted marts 2, 2018
Frederik Svinth, grundlægger af SNAK, holder foredrag om, hvordan han selv lærte at kæmpe for sine venskaber, og hvad han mener, man skal gøre for at passe godt på dem.

”Vi har haft stor glæde af flere foredrag med Frederik. Han formår at ramme eleverne i øjenhøjde, så de får lyst til at reflektere over hvordan de lever deres liv, og hvordan de er sammen med deres nærmeste. Det er ikke hverdagskost at 30 elever vil diskutere videre med foredragsholderen efter de er sluppet fri, så det vidner om et relevant og nærværende indspark til eleverne. Vi har desuden brugt spillet SNAK ved flere lejligheder i undervisningen og som en del af højskolelivet i fritiden.” – Tobias Bang, Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Vi skal passe på vores nære venskaber, fordi det netop disse, der er de mest værdiskabende for os mennesker. Gode kvalitets-relationer imellem mennesker er altafgørende, når man ønsker at komme ensomhed og isolation til livs, følelser alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt deres liv. De gode venskaberne kommer ikke bare af sig selv, og for nogle sværere end for andre. Det at fremelske og pleje dem er altså for mange noget man skal træne og dyrke.

Frederik giver alle deltagerne en mulighed for at holde et spejl op foran sig selv, og se på om der måske er nogle relationer og venskaber man selv har lyst til at gøre noget ved?

FOREDRAGET:

Foredraget tager udgangspunkt i Frederiks egen historie om, hvordan han som 23-årig mistede fire af sine gode venner i en ulykke i Norge. Hvordan det ledte til sorg og ensomhed og førte til en ny vision for, hvad han ville have ud af sine venskaber, og hvad det krævede at gøre noget ved dem. På den anden side af tragedien lå der nemlig noget godt.

Deltagerne vil blive inddraget i foredraget igennem spørgsmål og små opgaver, og der er plads til spørgsmål og debat i slutningen af foredraget.

  • Kuren mod ensomhed : Gode venskaber
  • Det vigtigste i livet : Nære relationer
Hent PDF